Magtens Nøgler, uddrag

Familiefirmaet

De 6 brødre drev en særegen virksomhed. Savværket blev grundlagt af deres far, og den bærende ide - at lave emballage af træ - mistede sin aktualitet 50 år senere, netop da de alle gik på pension.

Hvert halvår holdtes terminsmøde hvor de drøftede firmaets opnåede resultater. Her blev også strategien fastlagt for den kommende periode, og den var i de fleste tilfælde en fortsættelse af det hidtidige. Da faderen levede, havde han som patriarken det afgørende ord at skulle have sagt, men på sin egen venlige måde. Lederskabet efter ham syntes naturligt at overgå til den ældste bror og han modsatte sig i reglen fornyelser.

Engang da han på et møde kom under pres ved forhandlingerne, spillede han sit sidste kort. Han sagde ganske enkelt: 'Nó, goer a i seng'! (nu går jeg i seng). Efter et langt øjebliks eftertænksom stilhed, sagde så den yngste broder: 'Jaaah - ja, te vi ka jo it forbye nown å go seng'! (vi kan jo ikke forbyde nogen at gå i seng). - Men denne 'trussel' sluttede alligevel debatten idet den ældste accepteredes som den første blandt ligemænd.

Følgende uddrag fra nogle generalforsamlinger vidner om en menneskelig firmakultur: ... 'og vi slutter det gode, nej det bedste år vi endnu har haft, med det sædvanlige festlige samvær som vore dygtige og smukke hustruer gør endnu mere festligt ved deres nærværelse' ...'vi slutter altså med højt humør og med megen taknemmelighed fordi alt går os så glimrende' 'Vi slutter for denne gang med håb om at det nye år må blive ligeså godt, og at vi alle må være raske så vi fortsat kan arbejde sammen' ..... 'For allersidste gang samles vi for at dele de sidste aktiver der findes i det afsluttede firma - startet d. 2/5 1924; det er selvfølgelig vemodigt at det nu er slut med et helt livs samarbejde og sammenhold om firmaets interesser'...

Alt i alt var de gode til at drive en helhedsbetonet virksomhed med megen livskvalitet. - de levede i et specielt fællesskab. Det var nærende. De skabte en epoke i deres landsby. De skabte en ø på den tid og det sted - med en egen fin livsform.

Et trin ad gangen - vil vi i dette kapitel lede frem til en bemærkelsesværdig opdagelse: nemlig en ny sammenhæng mellem gamle kulturers virkemåde og dagens videnskab om magtsystemer.
Dette humoristiske billede indleder kapitel 4:
Magtens mekanismer
 Læs endnu et afsnit?

Umanifestere delene
og manifestere helheden

Ordet manifestere kommer af roden 'mano' som betyder hånd. At manifestere er derfor at bringe noget frem så det erfares håndgribeligt, konkret eller synligt. At umanifestere er modsat at gøre noget ukonkret eller mindre synligt.

Folk på samfundets højeste niveau med myndighed til at give love har i vor tid mistet forbindelsen til naturlig lov. Mange officielle bestemmelser er derfor i sig selv unaturlige og er en hindring for menneskelig udvikling. Kendetegnet for en unaturlig lov er at den senere må suppleres med nye retsregler fordi den første var utilstrækkelig, og sådan vokser det over tiden til et morads. I et lille land havde arbejdsministeriet f.eks. 1740 dokumenter af regelsæt med i alt 364.401 linier.

Et symptom på at mennekeloven er kommet af sporet er at der altid mangler ressourcer. Staten mangler penge, og kommuner har underskud fordi livet begynder at fungere ud fra 'mere anstrengelse'.

Regeringens formål er at bibringe lykke og velstand til dets befolkning. Mange steder er styret snarere blevet en hindring for at nå disse mål. Regeringen er fanget i en ond cirkel da den ikke anvender videnskabelig viden til at løse problemerne.

Som vist i forrige kapitel har vi nu nøglerne til at hæve os til det perfekte; ikke blot programmer baseret på antagelser, men på videnskabelig forskning som kan skabe en problemfri administration i en problemfri verden.

Mange menneskeskabte love vil blive afskaffet. Den grundlov som manifesteres er Universets grundlov der findes i Feltet, den organiserende kraft som styrer universet.

Scenariet er at der vil komme et Globalt Verdensfredsland til syne uden grænser eller unaturlige linier på landkortet som adskiller menneskeheden fra menneskeheden. Inden for denne ramme kan enhver kultur og virksomhed blomstre og udfolde sig ved at modtage fra de andre, det de selv kan bruge, og ved at afvise hvad der ikke er udviklende. Derved skaber de enhed i deres mangfoldighed.
Fra kapitel 8:
Den 6. kultur
Læs endnu et afsnit?

Loven om mindst handling

Loven om mindst anstrengelse kaldes på engelsk 'Law of Least Action'. Her ud fra kan vi lære at livet ikke drejer sig om at skabe aktivitet, men om at skabe resultater. Kunsten er at undgå spild af ressourcer, med andre ord opnå mere ved at gøre mindre. Princippet understreger at naturen altid organiserer sine processer med mindst energiforbrug.

Hermed peges på at bevægelsen mod målet skal være naturlig og uden unødvendigt hastværk. Hvis man er fór målfokuseret og kører for meget på - i den rette linie, skabes der negative bivirkninger.

Mennesker med ansvaret kan minimere ressourceforbruget, men på en holistisk og menneskelig måde der ikke reducerer medarbejderen til en maskine eller skader miljøet. Det kræver af lederen at han har en vid horisont, en bred bevidsthed der er i stand til at trække på de intuitive ressourcer ved tankens kilde.

En forretningsmand med fremgang inden for genbrugsbranchen fremhæver at 'princippet om mindst handling' er centralt i hans arbejde. Dog tilføjer han at det er svært at få medarbejderne til at forstå det. For de er så vant til at tænke 'anstrengelse' når resultater skal opnås.

Naturen vælger altid den mest økonomiske, den letteste vej for at nå sit mål. Når den får lov til at opføre sig tvangløst, anstrenger naturen sig mindst muligt for at opnå størst effekt. Det ses i vandløbets strøm fra kilde til mødet med havet. Floden flyder på den letteste og smukkeste måde gennem landskabet uden bivirkninger.

Disse kommer først når den frie strøm forstyrres, rettes ud f.eks. Det der for mennesker ser ud til at være lettest, er det ikke altid. Det er godt at vide for en leder at den snorlige vej ikke behøver at være den der er mest optimal.

Vi ser også loven i lysets brydning i vandet. Lysstrålen følger ikke den rette linie i overgangen fra luften til vandet. Lyset bevæger sig lettest gennem luften og 'søger' at blive dér lå længe som muligt før det går ned i vandet. Derfor 'knækker' strålen. Naturen kender bedst kunsten at organisere uden energispild.

Eller tænk på universet - alle disse myriader af himmellegemer som med ufattelig hast bevæger sig i deres baner uden anstrengelse; det sker helt naturligt uden at nogen gør noget som helst. Naturens organiserende kraft er uendelig.
Fra kapitel 9:
Nøgleringen